Anatomi

Lundehunden har en række anatomiske særtræk, der sammen med hundens andre kendetegn, gør den helt speciel.

Hovedet kan bøjes bagover så issen rører ryggen, lige som det ses hos hjortene.

Denne evne har hunden haft brug for, når den skulle ind i de snævre gange og hente søpapegøjerne.

Ørerne kan lukkes både forover og bagover, så der kun er en lille tragt åben.

På denne måde beskyttes øret mod jord og fugtighed, men det er stadig muligt for hunden at opfange lyde.

Lundehunden har en tofarvet iris. Mørkere brun inderst mod pupilen og lysere gyldenbrun yderst.

Disse øjne giver hunden et levende og charmerende udtryk.

Det er stærkt udbredt inden for lundehundene, at de forreste hjørnetænder mangler både i over- og undermund

Lundehunden har meget bevægelige skulderled, der gør at den kan føre benene helt ud til siden, lige som et menneske der slår ud med armene.

Lundehunden har mindst seks tæer. Af de to inderste er én tre-leddet og én er to-leddet som menneskets tommelfinger.

På hver forpote er der 8 trædepuder og på hver bagpote 7. Poternes specielle udseende gør det nemmere for hunden at færdes på fjeldet.

Lundehunden har en hvid halespids.

Den hvide spids ses allerede ved fødslen.